Vanding

Vand med omtanke

Artikel fra Havebladet Nr.2 1997

af E.T.

De sidste par års ringe nedbør har været til stor skade for især de træagtige planter i skoven , langs vejene, i parker og haver. Derfor vil et par ord om planterne og deres afhængighed af vand, nok være en læsepause værd, inden vi begynder sæsonen 1997

Planterne optager vand fra jorden og afgiver det meste igen ved fordampning. Derved reguleres plantens temperatur, hvilket for dem er en livsbetingelse. Når urteagtige planter falder sammen i en tør, varm sommerperiode, kan det være fordi planterne ikke har haft mulighed for at fordampe tilstrækkeligt og derved visner eller dør de.. Derfor vil skygning af planter have en gavnlig effekt i en varm, tør periode. Det gælder først og fremmest nyplantede vækster, der endnu ikke har fået rødderne rigtigt i gang. De kan have svært ved at suge vand nok op, selv om de vandes rigeligt. Det er også vigtigt at give planterne gode betingelser for at udvikle et ordentlig rodnet. En plante med et stort forgrenet og dybtgående rodnet har meget lettere ved at klare en tørkeperiode, end planter med et svagt rodnet.

Derfor må råjorden under muldlaget ikke være komprimeret, men skal være løsnet, så planternes rødder kan trænge i dybden og hente vand der. Er jorden tæt pakket, er der også risiko for, at regnvandet vil blive stående i muldlaget. Det er skadeligt både for mulden og for planterne, da det medfører, at der ikke er luft nok i mulden. Luft og dermed ilt er nødvendigt for, at planternes rødder kan ånde og udvikle sig.

Endelig er fordampningen fra en bar jord højere end fra jord, der er plantedækket. Hvis planterne ikke dækker jorden, så lønner det sig at lægge et lag kompost, flis, halm, planteaffald som hækafklip eller lignende på jorden for at nedsætte fordampningen.

Her skal vandes

Selv om regnen svigter, vil planternes fordampning fortsætte. Det betyder, at man skal komme planterne til undsætning med vand. Det sker hyppigst i månederne maj og juni. Her kan fordampningen let komme op på 3-4-5 millimeter pr. døgn, hvis solen skinner og det samtidig blæser. Tænk bare på, hvor hurtigt vasketøjet tørrer på en forsommerdag. Etablerede træer og buske og græsplænen kan klare sig gennem en normal tørkeperiode. Græsplænen vil hurtigt komme til at se afsvedet ud, når der kommer tørke. Men den vil til gengæld hurtigt rette sig, når der igen kommer regn.

Etablerede buske og træer vil sjældent tage varig skade, fordi de har rødderne langt nede i jorden og kan tåle mere tørke end de urteagtige planter.

Er haven derimod under opvæksten og træerne og buskene nyplantede, er det ofte nødvendigt at vande dem i tørre perioder.

Blomsterbede, rosenbede og surbundsbede har i tørre perioder behov for vand, hvis de skal trives tilfredsstillende.

Det rigtige tidspunkt og hvor meget ?

Man kan selv holde øje med vandbalancen, hvis man har en beholder med vand, med en målepind stående. Så kan man på en god muldet jord give omkring 30 millimeter vand, hver gang vandstanden i beholderen er faldet 30 millimeter. På sandjord må man i gang allerede når vangstanden er faldet 20 millimeter. Så skal der gives 20 millimeter. Holder man ikke regnskab med nedbøren og fordampningen, kan man som tommelfingerregel vande på den gode muldede jord midt i maj og igen 3 uger senere. Begge gange gives mindst 30 millimeter. På sandjord, der ikke har så god evne til at tilbageholde vandet, skal vandingen påbegyndes lidt tidligere og der vandes i alt 3 gange med 14 dages mellemrum. Der tilføres mindst 20 millimeter pr. gang.

Hvordan der vandes ?

Det er mest økonomisk at vande med siveslanger. Det er plastslanger, hvor vandet kan sive ud af små huller i slangen. De fås i forskellige udgaver. Siveslangerne lægges på jorden inde mellem planterne under bladene. Således går der ikke vand til spilde ved fordampning fra oversprøjtede planter. Vander man med en spreder, skal man sikre sig, at den fordeler vandet jævnt. Vanddråberne må ikke være for store og vandingen skal være tilpas langsom, så jorden kan nå at suge vandet op. Jorden må ikke stå blank af vand. Det kan få den til at slæmme, så strukturen i det øverste lag ødelægges. Vanding med spreder skal foregå i vindstille vejr enten tidligt om morgenen eller hen under aften.

Vandspreder

Spar på vandet

Vand er blevet dyrt, derfor kan det betale sig at udnytte regnvandet fra taget. Hyppigst ser man mindre tønder installeret ved tagnedløbet. Lidt har også ret men når det drejer sig om at vande haven, er en tønde med et par hundrede liter vand ikke nok til at vande hele haven med.

En anden mulighed er at føre tagvandet ud i et tæppevandingssystem. Det er et netværk enten af drænledninger med slidser eller smalle render fyldt med singels. Tæppevandingssystemet skal sikres overløb, f.eks. faskine. Det har ikke noget reservoir, men sikrer at al sparsom nedbør på taget, kommer planterne til gode. Uanset hvilken metode man vælger, bør man kontakte foreningens bestyrelse, da man skal sikre sig at tingene bliver forsvarligt lavet. Resultatet skulle jo gerne blive at tagvandet kommer planterne til gode og ikke er til gene for en selv eller naboen.

Det tiltalende ved at bruge regnvand i haven er, at det gavner miljøet når det føres gennem jorden tilbage til grundvandet i stedet for gennem kloakken og ud i havet.

Jordbær Kartoffeldyrkning Mere om kartofler
Grønsagsfrø Såtider for grønsager Månens indflydelse
Krydderurter, artikel Hvidløg Lavendel(-hæk)
Bambus Græsplænen Svampeturen
Vanding Økologi i haven Miljøplanter
Sommerblomster Blomster i krukker Oldenborrens livscyklus
Litteratur Højbede Gødningsplan
Plantesygdomme Hæk Tips om afskårne blomster
Skvalderkål