| Afskårne blomster |
Køb kun blomster med et friskt udseende med åbne blomster og farvevisende knopper
Pak dem ind så du undgår skader på blomster og stilke under hjemtransporten
Efter hjemkomst stilles blomsterne i vand en halv times tid, mens de stadig er indpakkede
Placer altid blomsterne i en ren vase
Inden placering afskæres 1-2 cm af stilkene med et skråt snit. Brug en skarp kniv - ikke en saks
Husk at fjerne de nederste blade, således at ingen blade er i berøring med vasevandet
Brug det medfølgende holdbarhedsmiddel og tilsæt lidt sukker i vandet (stivelse)
Brug altid lunkent eller varmt vand
Efterfyld rent vand efter behov
Undgå at placere blomsterne i direkte sollys samt i umiddelbar nærhed af frisk frugt
Stil blomsterne køligt om natten
Roser
Holdbarheden forbedres hvis du umiddelbart efter at have skåret ca. 2 cm. af stilkene, holder disse i en gryde med kogende vand i ca. 1 minut. Derved trækkes luft ud af blomstens transportsystem og giver derved mulighed for at blomsten kan trække vand helt op i toppen af stilken. Samme behandling gives hvis hovedet nikker, uden at blomsten er afblomstret.
Krysantemum
Holdbarheden forlænges ved at koge stilkene som hos roserne
Tulipaner
Holdbarheden forlænges hvis blomsterne pakkes ind og stilles køligt i vand 1-2 timer. Tilsæt eventuelt 1-2 tsk. sukker i vasevandet. Holdbarhedsmiddel virker ikke hos tulipaner.
Påskeliljer
Undgå at blande andre blomster i vasen med påskeliljer, idet disse udskiller et sekret i vandet, som virker som gift for andre blomster