Hvad enten du påtænker at gå på svampetur eller ej, så er det følgende skrevet så stemningsfuldt, at man bliver i godt humør af at læse det.
Det er de første par afsnit af "Den ny Svampebog" af Johannes Sandblom og Sigrid Jansson. (Jeg har desværre ikke kunnet finde et årstal på bogen)

Ifør Dem en aarle Morgen i September det bedste Humør og de daarligste Klæder. Tag godt Fodtøj paa, hæng en rummelig Kurv over Armen, stik en Foldekniv i Lommen og tag hele Familien med ud paa en Svampeekskursion, hvor De for en Stund visker Dagliglivet Bryderier ud af Sindet og overgiver Dem helt i den store Naturs Vold. Glem ikke en ordentlig Madpakke, thi kom ihu, at Skoven tærer, og medtag denne Bog, som skal være et Pas til den eventyrlige Rejse gennem Svampenes forjættede Land. Allerhelst skal det være en Dag efter en ordentlig Rodbløde, naar Efteraarsregnen er faldet rigtig tæt og har vækket Svampeterrænernes hvilende Mycelier til sydende Energi. En saadan Dag kan De være sikker paa at komme med til Svampenes store Aarsfest.

Paa Vej til Skoven.

Mens Duggen endnu ligger paa Græsset, skal De slaa ind paa en Sidevej og styre Kursen gennem kratbevoksede Overdrev og Enge for derefter at fortsætte ad blødt bugtende Veje og Stier gennem Granernes lukkede Søjlehaller og Bøgehøjskovens Kuppelsale. Holder De bare Øjnene aabne, saa skal De snart opleve at se de første Forposter i Svampelandets brogede Eventyrrige. Der i Parken ved den gamle Herregaard ser De allerede en flot Gruppe af de statelige, hvide, silkeglinsende Mandel-Champignoner, netop tjenlige til at komme i Kurven, og paa en skraanende Eng længere fremme holder et lystigt Selskab til, iført skarlagenrøde og kanariegule Kjoler. Det maa være unge Piger af Vokshattenes graciøse Slægt. Midt ude i Engen skinner nogle hvide Pletter frem. Det er sandelig den lille Frøken Mark-Champignon, iført sin hvide Sommerhat, foret med rosa Silke, og i Selskab med hende viser den robuste Hr. Skællet Støvbold sit koparrede Ansigt.

Til Ringdans i Skovens sale.

Er De heldig, saa finder De i Skoven hen til de Steder, hvor der Aar efter Aar forekommer de samme tæt myldrende Svampeskarer. Staar Lykken Dem særlig bi, saa De maaske allerede under Granerne i Skovbrynet møder selve Majestæten i Svamperiget, Kejser-Champignonen. Herude plejer ogsaa den statelige Officer i Livvagten, Hr. Stor Parasolhat, at holde til saavel som dennes bly rødmende Søster, Rabarber-Parasolhatten. Og i Fyrreskovens stærke Luft staar De over for den Ægte Ridderhats gule, elegante Uniform, medens solide Borgermadammer af den store Familie Skørhat i røde, gule, grønne eller blaa Folkedragter pranger paa Mosskrænterne under de høje Bøge. Her kan De ogsaa møde andre af det pæne Borgerskab, f. Eks. Hr. Rørhat, i Særdeleshed ofte ham, der bærer fornavnet Karl Johan, mindre hyppigt de prægtigt friserede Medlemmer af Gartnerlauget, Kusinerne: Blomkaalssvamp der har for skik at anbringe sig under gamle Fyrretræer, og Drue-Køllesvamp, som foretrækker Bøgenes Selskab.
Jo dybere De kommer ind i Skoven, des interessantere bliver det. I Naalene under Granerne ser De elegante, blaaviolette Skikkelser, hele Kolonier, som samles i "Hekseringe". Det er den højt ansete Blaa Heksering-Ridderhat. Paa et Par gamle Bøgestubbe tripper kokette, smaa Ben, iført uldne Sportsstrømper. Det er unge Damer af den selskabelige Familie Foranderlig Skælhat. Mon de ikke venter paa en Koncert af de sorte Trompetsvampe, som i Mosset under Bøgene tæt derved myldrer i en saadan Fylde, at de let vil kunne give Top paa Svampekurven.
Nu er der Liv i Skoven. Et Selskab glade Purpur-Ridderhatte flokkes oppe paa Granstubbene, hvorfra de mere uforstyrret kan betragte den store Fest. For hvert Skridt De tager, møder De en ny Sensation. Klædt i Højtidsskrud med prægtigt dekorerede Hatte og med elegante Ringe eller Slør er hele den store Slægt af de forskellige Svampefamilier mødt op paa vor Vej. Der rækker en Eg en bloddryppende Tunge ud; det er Oksetungesvampen, som ved rigtig Behandling kan blive til den fineste Svampebøf, og under en gammel Bøg byder æggegule Kantareller deres Overflødighedshorn frem til Beskuelse.
Ja, Svamperiget har mange Indvaanere, og blandt dem eksisterer baade Aristokrati og det jævnere Borgerskab. Der forekommer nøjsomme og medgørlige Folk, der finder sig til Rette næsten hvor som helst, og kræsne, stædige Personligheder som visse Rørhatte, Brødrene Lærke-Rørhat, Birke-Rørhat og Aspe-Rørhat. De lader sig ikke overtale til at forlade Skyggen af de Træer, der har givet dem deres Navn.

Masser af gode Spisesvampe.

For det meste se De Svampenes forskellige Familiemedlemmer samlede i store Grupper eller Klynger. Det gladere Svampefolk danner store Ringe, andre igen er mere militært opmarcheret i lange Rækker, ja rigtige Kolonner. Det er et Rigt folk, som vilde kunne levere Mad til det halve Land, om vi bare kunde lære dem at kende og tillave dem paa den rigtige Maade. Vort Spisebord vilde da næsten komme til at segne af lækre Frokostretter, stuvede Svampe og Svampeomeletter, marinerede Svampe og Svampesupper, delikate Sager, kan De tro. Der findes jo Pickles- og Salatsvampe, Sylte- og Krydderisvampe, Soya- og Stegesvampe.
Ja, alt dette vilde være lutter Fryd og Gammen, om ikke nogle Medlemmer af selve Dynastiet, de fine hvide Champignoner, besværedes af et Par forbryderiske Dobbeltgængere, blandt andet en særlig ubehagelig Personage, Den Grønne Fluesvamp. Han viser sig ude i Skoven oven i købet i dette fornemme Selskab. Men baade denne Bandit og hans Kumpan, Giftmorderen Giftig Rødblad, samt et par andre uhyggelige Personer vil vi granske nøjere længere fremme, naar de forsøger at genere os under vor Søgen efter Frk. Taage-Tragthat og andre tiltalende Væsener.