Oldenborre

Hvert fjerde år er oldenborreår

Af Hansaage Bøggild

Oldenborre og larve 

Fra æg over larve til voksen bille varer den grådige oldenborres livscyklus fire år

Med jævne mellemrum typisk hvert fjerde år indtræffer de såkaldte oldenborreår. Det får i hvert fald mange ældre havefolk til at tænke på oldenborrens skadevirkninger. Oldenborreårene var tidligere meget frygtede af både havefolk, landmænd og gartnere på grund af den skade, disse store insekter kunne forvolde på afgrøderne. Angreb er dog efterhånden blevet sjældnere, og alvorlige angreb forekommer nu om stunder kun lokalt

En bekæmpelse er sjældent aktuel, men derimod kan en gennemført indsamling af larver, der ofte ses, når man behandler jorden, selvsagt forebygge angreb.

Oldenborrerne lægger æg i jordoverfladen, helst i græsklædt jord. De to følgende år lever larven i jorden og æder sig tyk og fed. Den ernærer sig først og fremmest af planterødder, og den kan godt - især mod enden af sin larvetid, hvor den har opnået en længde på næsten fem centimeter - gøre betydelig skade lokalt på grund af sin grådighed. Larven kan for eksempel afgnave græsrødder så meget, at der fremstår pletter med udgåede planter.

I slutningen af larvens tredje leveår forpupper den sig i en jordhule, og heri klækkes billen og overvintrer, hvorpå ben i viser sig det følgende forår på jorden. Det er denne fireårige udvikling, der resulterer i de tidligere så frygtede oldenborreår.

Jordbær Kartoffeldyrkning Mere om kartofler
Grønsagsfrø Såtider for grønsager Månens indflydelse
Krydderurter, artikel Hvidløg Lavendel(-hæk)
Bambus Græsplænen Svampeturen
Vanding Økologi i haven Miljøplanter
Sommerblomster Blomster i krukker Oldenborrens livscyklus
Litteratur Højbede Gødningsplan
Plantesygdomme Hæk Tips om afskårne blomster
Skvalderkål