Miljøplanter

Grøn og frodig have med miljøplanter

Ren jord

Når vi dyrker vor have, er vi små amatører, som forsøger at gøre naturen kunsten efter. Nogle gange lykkes det, andre gange trives planterne ikke tilfredsstillende, og de angribes af sygdomme og skadedyr. Det skyldes altid, at vi ikke er dygtige nok. Vi må gå tilbage til naturen og se, hvad det er vi gør forkert. De mest iøjnefaldende forskelle er, at jorden ude i naturen så vidt muligt altid er dækket med grønne planter, og der vokser altid mange forskellige planter sammen. Vilde planter mistrives ikke, der er aldrig ødelæggende skadedyrsangreb, og jorden under de vilde planter er muldet og fuld af humus. Tilbage i haven kan vi konstatere, at der er megen bar jord, især i køkkenhaven, under frugttræer og bærbuske. Men nu er det ikke lige ukrudt, som vi vil kalde de vilde planter, når de vokser inde i ovre haver, vi er mest glade for, da det er aggressive planter, som stjæler lys, næring og vand fra vore kulturplanter. Men der er en anden mulighed. Der findes en gruppe mere fredelige planter, som vi kalder miljøplanter, som vi kan bruge til at dække noget af den alt for megen bare jord i vore haver med. Det er planter, som omhyggeligt er udvalgt for deres gode egenskaber med hensyn til bl.a. jorddække og jordforbedring. Hvis planter skal trives godt, skal de dyrkes i en levende jord med stort humusindhold og fin krummestruktur. Og en sådan jord får vi kun, hvis der er et rigt liv med masser af regnorme og mikroorganismer i jorden. Og de kan kun leve i jorden, hvis der er rigeligt med føde til dem i form af kompost og gamle planterester. Men mindst lige så vigtigt er det, at der er masser af rødder i jorden, da en vigtig del af mikroorganismernes føde er rodslim, som planterne udskiller. Miljøplanter giver derfor ekstra liv til havens jord, både mens de vokser, og når de visner ned og formulder. Og når der er rigt liv i jorden, får vi automatisk en finkrummet jord, da regnormene nærmest limer jordens småpartikler sammen til en stabil luftig struktur som yderligere bliver holdt på plads af planterødder. Så jo flere rødder jo bedre jord. En levende jord giver sunde planter, som angribes mindre af sygdomme og skadedyr. Og med større eller mindre områder med miljøplanter vil vi efterhånden også få færre skadedyr, da insekterne bliver rigere i haven, når der bliver nye levesteder og fødemuligheder i form af honning og nektar. De nyttige insekter, som holder antallet af havens skadedyr nede, behøver sådanne vilde områder for at overleve. Og miljøplanter som honningurt, sennep, boghvede, hvidkløver og kællingetand tiltrækker bier. Men miljøplanter er ikke kun til gavn for planter, dyr og insekter. Vi mennesker kan i løbet af sommeren glæde os over de mange smukke blomster i alle regnbuens farver.

Dæk jorden med et blomstrende plantetæppe.

Naturen dækker lynhurtigt al bar jord med ukrudt. Men det er bedre at vi kommer ukrudtet i forkøbet og så jorden til med miljøplanter, som kan dække og beskytte den med et grønt og blomstrende plantetæppe. Der kan være mange grunde til, at vi vælger at så en dækafgrøde på et større eller mindre område i haven. Det kan være det første år i en nyanlagt hav, eller en gammel tilgroet have er blevet ryddet. Køkkenhaven kan være blevet for stor, efter at børnene er flyttet hjemmefra, eller vi har måske ikke tid til at dyrke hele køkkenhaven netop i år. Køkkenhaven kan også være udpint af mange års intensiv og ofte ensidig dyrkning med bestemte afgrøder, eller jorden er dårlig og trænger til en jordforbedringskur. Og mellem frugttræerne er det både nemmere og bedre at så en dækafgrøde end at gå og hakke hele sommeren (dog ingen planter lige under unge træer ). Hvis jorden ikke skal dyrkes foreløbig, kan vi vælge at så en flerårig dækblanding, hvor boghvede og oliehør, som er etårige planter, blomstrer første år, og cikorie og kællingetand, som er flerårige, vokser videre og vil blomstre de kommende år. Hvidkløver er også en flerårig plante, som ved indsåning i græsplænen kan forsyne den med kvælstof.

Den etårige dækblanding består af honningurt, blodkløver og jordkløver.

Sået efter midsommer vil blod- og jordkløver overvintre som et grønt tæppe. Dækafgrøden tilfører jorden ny næring og humus fra de formuldede plantedele og rødder. Bl.a. en god portion kvælstof, da kløverne jo er bælgplanter, som ved hjælp af et vist samliv med kvælstofsamlende knoldbakterier, er i stand til at optage og binde luftens kvælstof. Hvis vi har plads til det i dyrkningen i køkkenhaven, kan vi lægge f.eks. en fjerdedel af arealet grønbrak på denne måde hvert år. Det vil give en god og levende jord. Vi kan også så et stykke til med en enkelt planteart, men det er bedst at så flere forskellige slags miljøplanter sammen, da det giver både den bedste jorddækning og den bedste gennemvævning af jorden med rødder. Til en god blanding bør der vælges både bælgplanter og ikke kvælstofsamlende planter, da bælgplanter binder mere kvælstof, end de selv kan bruge, og det kan optages af naboplanterne i en dækafgrøde, så kvælstoffet ikke udvaskes.

Kvælstofsamlende planter mellem grønsagerne.

Næringsstoffer er nødvendige for at planter kan gro. Miljøplanternes dybtgående rødder henter bl.a. kalium og fosfor op, som vore grønsager ikke selv kan nå ned og hente, og disse næringsstoffer frigives når miljøplanterne formulder. Mange af miljøplanterne (jord- blod- og hvidkløver, lupiner, fodervikke, serradel, kællingetand) er bælgplanter, som kan binde luftens kvælstof. Vi kan så at sige gøde med planterne ved at dyrke dem. Kvælstofbindingen foregår inde i de mange små bitte knolde, som kan ses på bælgplanternes rødder. Og denne produktion af kvælstof forurener ikke, og der er intet energiforbrug ! Vi kan gøde med bælgplanterne, enten som grønbrak, eller ved at dyrke dem sammen med grønsagerne. I mellem grønsagerne kan vi dog kun bruge jordkløver og serradel. Jordkløver på let muldjord, og serradel på en mere sandet jord - den kaldes sandjordens kløver. Disse planter er såkaldte konkurrencesvage planter, så selv om de vokser tæt på grønsagerne, er det grønsagerne som først og fremmest får vand og næring. Og så får grønsagerne selvfølgelig del i den kvælstof, som bælgplanterne ikke selv kan bruge. Men grøngødning er først og fremmest en langsigtet gødningsform, da den opsamlede næring i planterne først efter formuldning vil kunne give næringen videre til næste års grønsagsafgrøder.

Så forafgrøde og beskyt jorden mod udvaskning.

I det tidlige forår ligger jorden særlig ubeskyttet hen, og i det meget regnfulde forår udvaskes næringsstofferne let. En del af køkkenhaven skal først sås og plantes til i sidste halvdel af maj med f.eks. tomater, majs og agurker. På disse arealer kan vi nå at bredså en forafgrøde, som kan beskytte jorden og skaffe føde til jordens sultne regnorme og mikroorganismer. Selv om der først kan sås ca. midt i april kan både honningurt og sennep nå at gro godt til. Sennep er i familie med kål og bør ikke bruges som grøngødningsplante, hvis vi ofte dyrker kål, da vi herved øger risikoen for kålbrok i haven. En anden god forafgrøde er rækker med spinat, som fjernes efterhånden som f.eks. kål- og majsplanter skal bruge pladsen.

Mellemsåning og undersåning i grønsagsbede.

Det er ikke muligt at så grøngødning under alle grønsager. Men under kål, majs og tomater er det virkeligt godt, da grøngødningen allerede ved midsommer dækker jorden, så vi resten af sommeren er fri for at holde rent. Og det tætte plantedække giver en mere kølig og fugtig jord, som planterne trives virkelig godt i. Allerede inden udplantningen af majs, kål og tomater kan vi (som en slags forafgrøde) så 10-15 cm brede rækker med jordkløver eller serradel mellem de hovedrækker som kål, majs og tomater skal plantes ud i. Når grønsagerne er plantet ud sidst i maj, sås resten af arealet til med grøngødningen, dog ikke lige rundt om planterne, hvor jorden i stedet for bør dækkes mod udtørring med lidt grov kompost. Såning i mellemrækker kan også bruges mellem nyudplantede jordbær og mellem porrer (sås først midt i juli). I løbet af sommeren bør grøngødningen nedklippes 1-2 gange. Det afklippede kan lægges ind omkring grønsagerne som jorddække.

Serradel er enårig og visner ned.

Jordkløver overvintrer usikkert, hvis de sås inden midsommer, men hvis de bliver sået efter midsommer overvintrer de med et tykt grønt plantedække, som luner havens jord vinteren igennem, og holder på den gode jordstruktur. De er lette at hakke om i foråret.

Stop kvælstofudvaskning - så efterafgrøde.

Vore køkkenhaver ser som regel ret forfærdelige ud i efteråret, når først vi har høstet vore afgrøder. De tomme bede gror utrolig hurtigt til i ukrudt. Ukrudtet gror godt, for der er masser af næringsstoffer tilbage i jorden. Sådan set er det bedre med ukrudt end med helt tomme bede, da regnen ellers vil vaske næringsstofferne, og især kvælstoffet, ud i vore vandløb, fjorde og havne, hvor det vil ødelægge vandmiljøet og forårsage iltsvind og måske fiskedød. Og selv om vore haver kun er små stykker jord, så er der mange af dem, og vi har alle, uanset jordstørrelse, et moralsk ansvar for, at der ikke sker kvælstofudvaskning fra vor lille plet. Og i haverne er der tit meget kvælstof tilbage i jorden i eftersommeren. Hvis alle næringsstoffer skal opsamles effektivt, kan det ikke overlades til tilfældige fremspirende ukrudtsplanter, som desuden ville smide millioner af frø i løbet af efteråret. Der skal i stedet sås en efterafgrøde med miljøplanter, som vokser virkeligt hurtigt til og dermed optager mange næringsstoffer. På tidligt tomme bede efter løg, jordbær og ærter kan vi så en enårig dækafgrøde. Men framidten af august til midt i september, hvor bl.a. kartoffelbedene bliver tomme, skal vi så særligt hurtigudviklende afgrøder, enten miljøblandingen bestående af havre, boghvede, fodervikke og honningurt eller sennep. Inden vi sår efterafgrøden, løsnes jorden ved at vippe den løs med en havegreb (uden at vende den). Efterafgrødens planter gennemvæver hurtigt jorden og holder på den løse jordstruktur vinteren igennem. Både miljøblandingen og sennep beskytter jorden mod slagregn og kulde, og samtidig med at havens smådyr og fugle finder føde, læ og skjul her. Når foråret kommer, er der kun lidt visne plantedele tilbage, som kan rives sammen og kommes på kompostbunken. Jorden er smuldrende og fin, lige til at så i, når den kultiveres og rives (tung jord skal evt. først vippes løs med gravegreben). Vi kan helt undgå den tunge vintergravning ved at så efterafgrøde. Afgrøden kan dog også hakkes om efter midten af november og evt. indmuldes i det øverste jordlag. Efterafgrøden giver en smuk, grøn og frodig køkkenhave hele efteråret samtidigt med, at vi undgår at belaste vandmiljøet med kvælstofudvaskning. Næringsstofferne bliver i stedet optaget og gemt vinteren over i planterne og frigives i løbet af foråret og sommeren til glæde for næste års plantevækst på jordstykket. Efterafgrøde giver både ren jord og ren natur.

Miljøplanter i den kreative have.

Det vigtigste er egentlig ikke hvor og hvordan, vi bruger miljøplanterne, men at vi bruger dem. Lad fantasien råde. Hver en lille bar plet jord bør sås til. Lidt rød blodkløver her. En plet gule eller blå lupiner der, lidt honningurt eller oliehør på en tom plet i blomsterbedet, en række gul kællingetand langs solbærbuskene, en række blå cikorie langs havegangen. Eller lad dig inspirere af grøftekantens mangfoldighed og så din egen havekant med alle slags miljøplanter imellem hinanden. Plant også lidt morgenfruer og småblomstrende tagetes i køkkenhaven og mellem frugttræer og bærbuske, da de tiltrækker bl.a. svirrefluer, hvis larver æder bladlus. Kun din fantasi sætter grænserne for at udnytte miljøplanterne i din have. Og jo flere miljøplanter, jo bedre et havemiljø får du.

Sådan dyrkes miljøplanterne i praksis.

Miljøplanterne er ikke så krævende med hensyn til jord som vore grønsager, men selvfølgelig spirer og gror de bedre i velbehandlet jord. Hvis vi står med en byggeplads, som vi det første år vil så til med miljøplanter, skal jorden løsnes godt først, og hvis der har været store maskiner på arealet, så der er traktose, bør vi bekoste at få løsnet jorden i dybden, inden vi går i gang med at så haven til.

Jorden vil have godt af at være tilsået med miljøplanter den første sommer, og den nybagte haveejer får bedre tid til at lægge haven an. Miljøplanterne kan jo bare hakkes om, efterhånden som haven skal tilplantes. Hvis vi vil forbedre en dårlig jord ved at så miljøplanter , bør vi begynde med at løsne jorden godt i mindst et spadestiks dybde, helst to. Alt, hvad vi behøver, er en gravegreb, en kultivator, en rive og så selvfølgelig frø. Frø af miljøplanter er af meget forskellig størrelse, fra store lupinfrø til bittesmå frø af hvidkløver. Sådybden varierer derfor - se bagpå frøposerne. De fleste miljøplanter bredsår vi, hvorfor det er vigtigt at så på et tidspunkt, hvor jorden er tilpas fugtig og varm. De fleste miljøplanter kan sås fra midt i april, når jordtemperaturen er nået op på 8-10 grader (når ukrudtets kimplanter begynder at vælte op af jorden). Såning i kold og ubekvem jord giver dårlig fremspiring. Langt de fleste miljøplanter kan sås hele sommeren - se oversigten over såtidspunkter sidst i dokumentet. Men det er lettest at få dem til at spire godt i foråret og sidst på sommeren hvor der er høj fugtighed i jorden. Det er meget vigtigt at der sås i fugtig jord. Hvis jorden er tør, så vand 1-2 døgn før jordbehandling og såning. Der kan dog også vandes efter såning med en siveslange, som forstøver vandet opad. Frøene spredes jævnt ud over arealet i passende mængder (se bagpå posen) og hakkes ned med riven i den anførte sådybde. Det er vigtigt, at alle frøene får god jordkontakt ved at jorden efter såning trykkes let til, enten ved at støde jorden til med bagsiden af riven eller ved at klappe jorden til med bagsiden af en skovl. På større stykker kan der bruges en nettromle. Miljøplanterne bør få lov til at stå så længe som muligt på jorden for at beskytte og forbedre den. Overvintrende grønne stykker kan stå til langt hen på foråret, men afgrøden bør dog omhakkes mindst 2-3 uger før såning af vore grønsager.

Jordbær Kartoffeldyrkning Mere om kartofler
Grønsagsfrø Såtider for grønsager Månens indflydelse
Krydderurter, artikel Hvidløg Lavendel(-hæk)
Bambus Græsplænen Svampeturen
Vanding Økologi i haven Miljøplanter
Sommerblomster Blomster i krukker Oldenborrens livscyklus
Litteratur Højbede Gødningsplan
Plantesygdomme Hæk Tips om afskårne blomster
Skvalderkål