Litteratur

Disse bøger har man meget glæde af, når der skal planlægges i haven, eller bare som noget man kigger i, når vejret ikke er til udendørs arbejde (det sker heldigvis en gang imellem)

Grønsagshaven, af Helge Petersen. Udgivet af Politikens forlag, i samarbejde med De Danske Haveselskaber 1984. "Hvad enten man har 8 kvm. eller 1000 kvm. køkkenhave, vil man i GRØNSAGSHAVEN få den mest kompetente viden, den letteste anvisning og hjælp til det største udbytte. Bogen omfatter alle de grønsager og krydderurter, der kan dyrkes her i landet på friland eller i drivbænk; cirka 90 forskellige sunde og velsmagende produkter." "Forfatteren, havebrugskonsulent, cand.hort. Helge Petersen, lægger særlig vægt på at omtale de forhold, som kan øge udbyttet pr. arealenhed, fx. ved at dyrke to afgrøder på samme jordstykke, samme år eller dyrke hurtigvoksende grønsager mellem langsomvoksende" "Om forskellige bedtyper, gødningsforhold og meget mere"

KOMPOST - så let, så godt, af Paul Seitz. Holkenfeldts forlag 1989. "Kompost er naturens egen sunde næring til alle former for planter, frugtbuske og blomster. Kompost giver jorden det humusindhold, der er så afgørende for en rig høst og laver man sin egen kompost, er man med til at nedsætte forureningen. Man kan i sin egen have yde sin personlige indsats. Kompost er slet ikke så vanskelig at lave. Denne bog beskriver, hvad der er værd at vide, når man anlægger en kompostdynge og går i gang med at fremstille sin egen plantenæring".

Økologisk køkkenhave, af Poul V. Østergaard, udgivet af Skarvs Havebøger i samarbejde med Det Danske Haveselskab 1994. "Mere end 20 års erfaring ligger bag denne nyudgivelse af Økologisk Køkkenhave. Bogen, der er blevet en klassiker i dansk havelitteratur, er totalt gennemarbejdet i lyset af den nyeste viden om økologisk dyrkning og de mange erfaringer, der er høstet siden den første udgave". "Økologisk Køkkenhave rummer praktiske løsninger på problemerne og forklarer den teoretiske baggrund for økologisk havebrug".

Gyldendals "Blomsterhaven" ISBN 87-00-20814-0. En bog, som jeg gerne vil anbefale. Der gives en grundig indføring i kunsten at skabe frodige, harmoniske beplantninger. En lang række stauder og sommerblomster, herunder løg og knoldplanter, græsser og bregner gennemgås og portrætteres. Der gives sikre anvisninger på hvorledes planterne formeres, og hvor de skal vokse for at sikre trivsel og sundhed. Der er lagt vægt på at haven skal være et fristed for både planter, dyr og mennesker - den kemikaliefri blomsterhave. Der findes 500 farvefotos og 150 instruktive tegninger.

Jordbær Kartoffeldyrkning Mere om kartofler
Grønsagsfrø Såtider for grønsager Månens indflydelse
Krydderurter, artikel Hvidløg Lavendel(-hæk)
Bambus Græsplænen Svampeturen
Vanding Økologi i haven Miljøplanter
Sommerblomster Blomster i krukker Oldenborrens livscyklus
Litteratur Højbede Gødningsplan
Plantesygdomme Hæk Tips om afskårne blomster
Skvalderkål