Krydderurter er herlige at
kunne plukke løs af og bruge i madlavningen, at kunne nyde
duften af, og ikke mindst en fryd for øjet, når de står fulde
af dejlige blomster eller frøstande. I de senere år har de igen
vundet indpas i den daglige husholdning. Hvor det før blot var
persille, purløg, karse og dild, der udgjorde det sunde grønne
drys, er der i dag et stort udvalg at vælge imellem. Og mange af
disse kan man selv så.
Så selv dine krydderurter
Mange krydderurter kan sås
direkte på voksestedet i april-maj, når frosten er gået af
jorden, men flere kan med fordel sås inde allerede fra
slutningen af februar. Det gælder f.eks. varmekrævende urter
som basilikum og rosmarin. Ved såning er det vigtigt, at benytte
den rigtige såjord. Der må ikke bruges almindelig blomstermuld,
da den vil være alt for hård ved de små spirer. Såjorden kan
være spiremuld, der er renset for svampebakterier og ikke
indeholder næring. Der kan evt. iblandes lidt sand. Med Dæhnfeldt's minidrivhuse og tørvepotter går det stærkt og
ekstra let. I minidrivhusene får planterne det rette mikroklima,
der fremmer en god spiring og vækst. Drivhusene fås med
specielle ventiler, der sikrer god udluftning i husene under
spiringen og den første vækst. Dæhnfeldt's tørvepotter er
fremstillet af presset tørv, tilsat lidt gødning. Potterne kan
derfor følge planterne hele vejen ned i plantehullet ved
udplantning. Tørvepotterne fyldes med spiremuld, vandes op og
tilsås. Planternes fine spæde rødder undgår derved at blive
ødelagt. Frøet tildækkes kun ganske let eller slet ikke, men
trykkes fast i spiremulden. Der vandes ganske let og klarplast
med lufthuller lægges over.
Anlæg og indretning af
krydderurtehaven
Før der plantes og sås, er
det en god ide at lave en lille skitse over bedet. Der skal
beregnes plads til gange belagt med sten, grus eller fliser, så
der kan plukkes og duftes til alle urterne. Bedet kan have alle
tænkelige faconer, rundt, firkantet, ovalt, trekantet,
uregelmæssigt eller blandet. Bedet deles op i små
lodder - en til hver urt. På skemaet sidst i dette
dokument ses højden på de forskellige urter. Ligger bedet
f.eks. op mod en husmur, er det vigtigt at få de højeste urter
ind mod muren. Vælg de ønskede urter og indtegn dem på planen.
Bedet kan nu tilsås. Ved såning er det vigtigt, at jorden er
gennemarbejdet, så der ikke ligge store klumper muld i
sårillen. Jorden skal være porøs et godt stykke ned, så de
fine rødder kan få et godt fodfæste. Vand godt før såningen,
og dæk kun frøene ganske let. Såbedet holdes let fugtigt, så
stærk sol og vind ikke får mulighed for at udtørre det.
Krydderurtehaven til pryd
Der er et meget stort udvalg af
forskellige krydderurter. Man kan vælge, at lade en stor del af
haven bestå udelukkende af krydderurter. Derved får man ikke
blot adgang til en masse dejlige krydderier til madlavningen, men
tillige en smuk, blomstrende have fuld af duft- og synsindtryk.
Vælger man at anskaffe mange urter, er det en god ide, at sætte
små skilte ved de enkelte urter med urtens navn. Så kan alle -
både en selv, familien og gæster straks finde de urter de
søger.
Krydderurtehaven i krukker
De fleste krydderurter kræver
ikke megen plads. De er velegnet til at plante i krukker. Det har
også den fordel at det er let at flytte rundt med urterne, hvis
de f.eks. skal indgå dekorativt ved grillen eller ved familiens
middagsbord ude. Wonderpotter er en serie af plantebeholdere
fremstillet af genbrugspapir. De er fuldt nedbrydelige i naturen
efter et par år. Når du vander planterne kan du ligesom ved
lerpotter se, når planterne er vandmættede og potterne har en
neutral brun farve og tåler frost. Krukkerne har alle hul i
bunden og der er lagt et godt dræn i form af lecakugler eller
potteskår i krukkerne, før de er fyldt op med jord (ca. 5 cm
fra kanten), tilplantet og vandet. Alt efter krukkernes
størrelse kan der plantes en eller flere urter i den enkelte
krukke. En stor flad krukke kan rumme mange forskellige urter.
Valg af krydderurter
Hvilke og hvor mange
forskellige urter man vælger, afhænger ikke blot af plads, men
også af hvad anvendelsesmuligheden for de enkelte urter er. De
mest kendte er nok karse, persille, timian og purløg, som man
kan dyrke i urtepotter i en vindueskarm og skære masser af
grønne vitaminer af vinteren igennem, men prøv også flere af
de andre urter. Efterfølgende kan ses alle de muligheder der kan
fås i krydderurter fra Dæhnfeldt. Til hver urt er der en
anvisning på, hvad urten er særlig anvendelig til. Smukke og
dekorative er de alle.
Basilikum opal
- Anvendes som dværg
basilikum. De røde blade sætter ekstra farve på salat
og kan anvendes som grønt drys på f.eks.
røget laks. Kan anvendes som stueplante
Basilikum dværg
- Blade brækkes i stykker
og anvendes i salat, retter med ost, tomat, pasta,
fjerkræ, lamme- og kalvekød. Fin til olier og eddiker.
Kan anvendes som stueplante.
Citron-basilikum
- Bladene har en dejlig duft
af citron. Bladene sætter smag på fiske- og kødretter.
Tørret giver de en dejlig te. Kan også anvendes som
stueplante.
Chili
- Chili Plantens frugter har
en meget stærk smag. Frugterne anvendes både tørrede
og friske som krydderi. Planten med frugter er dekorativ
som stueplante.
Citronmelisse
- Bladenes fine citronsmag
gør dem velegnede i salater,, til fisk, svinekød,
dessert og urtete. Fin i kryddereddike og til potpourri.
Bifoderplante.
Bladdild
- Bladene er meget
aromatiske og velegnede til grønt drys, til fisk, i
supper, tærter, brød og kryddersmør. Frøskærmene kan
anvendes til syltning. Så jævnligt sæsonen igennem.
Skærmdild
- Bladene er velegnede som
grønt drys, til fisk, i supper, etc. Frøskærmene
anvendes bl.a. til syltede asier og agurker og e smukke i
dekorationer. Frøene bruges hele eller malede, hvor der
ønskes dildsmag.
Estragon russisk
- Anvendes bl.a. i sauce,
marinader, kryddersmør, fiskeretter og med kylling og
tomat. Indeholder bl.a. A- og C-vitamin.
Fennikel
- Bladene hakkes i salater,
over kogte grønsager, i supper og til fisk. Frø bruges
i sauce, fiskeretter og brød. Stilke i salater og som
grønsag. Knolden som grønsag. Let anisagtig smag.
Hjulkrone
- Blomsterne er spiselige og
fine på sildemaden eller i salatskålen. Kan fryses i
isterninger til drinks. Unge blade anvendes i salat eller
som spinat. Fin bifoderplante. Planten trives nær
jordbær og omvendt.
Isop
- Blomsterne egnede i
salater. Bladene kan i små mængder anvendes til fed
fisk, lammekød, pateer, kødretter og grønsagssuppe.
Fin bifoderplante. Plantet nær kål holder den skadelige
insekter væk.
Kamille
- Blomsterne , der plukkes
før udspring anvendes bl. a. til te. Velegnet til at
bade f.eks. betændte øjne med. Antiseptisk.
Blomsterkarse
(tallerkensmækker)
- Hele planter er spiselig
med en skarp karsesmag. Blomsterne dekorative i
salatskålen. Umodne frø kan syltes som kapers. Blade
hakkes og bruges til bl.a. æggekage. Rig på C-vitamin.
Brøndkarse
- Anvendes som grønt drys,
som salat alene eller i blanding, til supper eller
urtesmør. Højt C-vitaminindhold.
Karse
- Anvendes i kimstadiet som
grønt drys, i æggesandwich og supper. Har et højt
C-vitaminindhold. Opblød frøene natten over før
såning i lunkent vand, og smør frøgelemassen ud på
vat eller anden fugtig bund. Kan dyrkes i haven, hvor den
bliver ca. 50 cm høj.
Kommen
- Bladene anvendes som
persille i råkost, salater, supper og saucer. Frø
anvendes i ost, brød og til lamme- og fårekød. Roden
anvendes som pastinak.
Koriander
- Frø bruges i
tomatchutney, ratatouille, pølser og karryretter. I
desserter, supper og grøntsagsretter. De nedre blade som
persille i orientalske retter og med karry. Frisk rod
koges som grøntsag og tilsættes karry.
Krusemynte
- Bladene anvendes til te,
gele, sauce og desserter. God til lammekød, med
kogevandet til ris og til dip.
Kørvel
- Anvendes til suppe, sauce,
grønne dressinger, kryddersmør og som grønt drys på
kolde og varme retter. Rig på A- og C-vitamin.
Lavendel
- Blomsterne anvendes i
lavendelposer, tørret til dekoration og i
parfumeindustrien. Blomsterne anvendes som krydderi i
marmelade og dessert og kan kandiseres. Anvendes også
til te og lammekød.
Løvstikke
- Smager og dufter som
bouillon. Fin i suppe, farsretter og kryddereddiker.
Smagen er meget gennemtrængende, så urten bruges med
måde.
Malurt
- Malurt anvendes til vin,
øl, absint og bjesk. Bladene kan anvendes som krydderi
til bl.a. sild og fede retter. Planten har en meget
bitter smag. Fin til tørrede buketter.
Merian
- Anvendes hakket i
farsretter, salater og saucer og til f.eks. fisk. Urtete.
De tørrede humlelignende blomster er kønne i tørrede
blomsterarrangementer.
Morgenfrue
- Blomsternes kronblade
anvendes som erstatning for safran til ris, fiske- og
kødsuppe, flødeost, yoghurt, kryddersmør, omeletter og
brød. De unge blade anvendes i salater og stuvninger.
Oregano
- Anvendes i farsretter, på
pizza, pasta, tomatretter og saucer. Fin bifoderplante.
DE lyserøde blomster kan anvendes til tørrede
blomsterdekorationer.
Persille glatbladet
- Meget aromatisk. Velegnet
i salater og som grønt drys. Indeholder store mængder
karotin, C- og B-vitamin samt mineraler. Spiretiden
forkortes ved at sætte frøene i lunkent vand natten
over før såning.
Persille ekstra moskruset
- Dekorativt grønt drys på
kolde og varme retter. Indeholder store mængder karotin,
C- og B-vitamin samt mineraler. Spiretiden forkortes ved
at sætte frøene i lunkent vand natten over før
såning. Tidlig og meget hårdfør, tåler en del frost.
Persille selleri
- De smukke blade og
stængler har mild sellerismag. Dekorative til grøn pynt
på mange retter og til ostebordet. Fin i supper.
Portulak
- Bladene anvendes
marinerede til salat. Hele planten kan stuves som spinat.
Stilkene kan syltes surt eller sødt eller bruges i
pickles. Stort indhold af C-vitamin
Purløg
- Blomsterne drysses i
salater og oste og har en sød, mild purløgssmag.
Bladene anvendes som grønt drys i æggeretter med dild,
skinke, etc. Blomsterne kan bruges til tørrede
arrangementer.
Kinapurløg
- Smager mildt af hvidløg.
Bladene bruges som grønt drys, til farsretter og som
almindelig purløg. De hvide blomster kan også spises
eller tørres og bruges til blomsterarrangementer.
Rosmarin
- Bladene bruges sparsomt i
mange kødretter, især lam og gris, til bagte kartofler,
med tomat eller i kryddersmør. Indgår i provencalsk
krydderi. Fine i potpourri. Blomsterne kan drysses i
salater, kandiseres eller bruges med sukker i desserter.
Solsikke
- Frøene er meget
olieholdige. De spises rå, ristede f.eks. drysset i
salatskålen og ristede med salt og brød. Spirende frø
kan bruges i salater og sandwich, og de friske blomster i
knop kan bruges i salat eller tilberedes som artiskok.
Syre
- De unge blade anvendes i
salat, suppe og som spinat. Kogevandet skiftes en gang
for at mindske den syrlige smag. Bruges som drys i
omeletter, fiskeretter, kød og sauce. Rund smagen af med
sukker aldrig salt. Saften kan bruges som pletfjerner.
Timian
- Bladene anvendelige som
krydderi i supper, kød og fiskeretter. Fortrinlig med
tomater og i marinader, sauce og i retter der simrer i
vin som fjerkræ, vildt og skaldyr. Planter er en fin
bifoderplante. Bladene er fine i potpourri og dekorative
i tørrede dekorationer.
Valmue
- Alle frø fra valmuer kan
anvendes som birkes. Drysses på og blandes i dejen til
brød, kager og kiks. De tørrede frøkapsler er
dekorative i dekorationer.