Krydderurter er herlige at kunne plukke løs af og bruge i madlavningen, at kunne nyde duften af, og ikke mindst en fryd for øjet, når de står fulde af dejlige blomster eller frøstande. I de senere år har de igen vundet indpas i den daglige husholdning. Hvor det før blot var persille, purløg, karse og dild, der udgjorde det sunde grønne drys, er der i dag et stort udvalg at vælge imellem. Og mange af disse kan man selv så.

Så selv dine krydderurter

Mange krydderurter kan sås direkte på voksestedet i april-maj, når frosten er gået af jorden, men flere kan med fordel sås inde allerede fra slutningen af februar. Det gælder f.eks. varmekrævende urter som basilikum og rosmarin. Ved såning er det vigtigt, at benytte den rigtige såjord. Der må ikke bruges almindelig blomstermuld, da den vil være alt for hård ved de små spirer. Såjorden kan være spiremuld, der er renset for svampebakterier og ikke indeholder næring. Der kan evt. iblandes lidt sand. Med Dæhnfeldt's minidrivhuse og tørvepotter går det stærkt og ekstra let. I minidrivhusene får planterne det rette mikroklima, der fremmer en god spiring og vækst. Drivhusene fås med specielle ventiler, der sikrer god udluftning i husene under spiringen og den første vækst. Dæhnfeldt's tørvepotter er fremstillet af presset tørv, tilsat lidt gødning. Potterne kan derfor følge planterne hele vejen ned i plantehullet ved udplantning. Tørvepotterne fyldes med spiremuld, vandes op og tilsås. Planternes fine spæde rødder undgår derved at blive ødelagt. Frøet tildækkes kun ganske let eller slet ikke, men trykkes fast i spiremulden. Der vandes ganske let og klarplast med lufthuller lægges over.

Anlæg og indretning af krydderurtehaven

Før der plantes og sås, er det en god ide at lave en lille skitse over bedet. Der skal beregnes plads til gange belagt med sten, grus eller fliser, så der kan plukkes og duftes til alle urterne. Bedet kan have alle tænkelige faconer, rundt, firkantet, ovalt, trekantet, uregelmæssigt eller blandet. Bedet deles op i små “lodder” - en til hver urt. På skemaet sidst i dette dokument ses højden på de forskellige urter. Ligger bedet f.eks. op mod en husmur, er det vigtigt at få de højeste urter ind mod muren. Vælg de ønskede urter og indtegn dem på planen. Bedet kan nu tilsås. Ved såning er det vigtigt, at jorden er gennemarbejdet, så der ikke ligge store klumper muld i sårillen. Jorden skal være porøs et godt stykke ned, så de fine rødder kan få et godt fodfæste. Vand godt før såningen, og dæk kun frøene ganske let. Såbedet holdes let fugtigt, så stærk sol og vind ikke får mulighed for at udtørre det.

Krydderurtehaven til pryd

Der er et meget stort udvalg af forskellige krydderurter. Man kan vælge, at lade en stor del af haven bestå udelukkende af krydderurter. Derved får man ikke blot adgang til en masse dejlige krydderier til madlavningen, men tillige en smuk, blomstrende have fuld af duft- og synsindtryk. Vælger man at anskaffe mange urter, er det en god ide, at sætte små skilte ved de enkelte urter med urtens navn. Så kan alle - både en selv, familien og gæster straks finde de urter de søger.

Krydderurtehaven i krukker

De fleste krydderurter kræver ikke megen plads. De er velegnet til at plante i krukker. Det har også den fordel at det er let at flytte rundt med urterne, hvis de f.eks. skal indgå dekorativt ved grillen eller ved familiens middagsbord ude. Wonderpotter er en serie af plantebeholdere fremstillet af genbrugspapir. De er fuldt nedbrydelige i naturen efter et par år. Når du vander planterne kan du ligesom ved lerpotter se, når planterne er vandmættede og potterne har en neutral brun farve og tåler frost. Krukkerne har alle hul i bunden og der er lagt et godt dræn i form af lecakugler eller potteskår i krukkerne, før de er fyldt op med jord (ca. 5 cm fra kanten), tilplantet og vandet. Alt efter krukkernes størrelse kan der plantes en eller flere urter i den enkelte krukke. En stor flad krukke kan rumme mange forskellige urter.

Valg af krydderurter

Hvilke og hvor mange forskellige urter man vælger, afhænger ikke blot af plads, men også af hvad anvendelsesmuligheden for de enkelte urter er. De mest kendte er nok karse, persille, timian og purløg, som man kan dyrke i urtepotter i en vindueskarm og skære masser af grønne vitaminer af vinteren igennem, men prøv også flere af de andre urter. Efterfølgende kan ses alle de muligheder der kan fås i krydderurter fra Dæhnfeldt. Til hver urt er der en anvisning på, hvad urten er særlig anvendelig til. Smukke og dekorative er de alle.

Basilikum opal

• Anvendes som dværg basilikum. De røde blade sætter ekstra farve på salat og kan anvendes som “grønt” drys på f.eks. røget laks. Kan anvendes som stueplante

Basilikum dværg

• Blade brækkes i stykker og anvendes i salat, retter med ost, tomat, pasta, fjerkræ, lamme- og kalvekød. Fin til olier og eddiker. Kan anvendes som stueplante.

Citron-basilikum

• Bladene har en dejlig duft af citron. Bladene sætter smag på fiske- og kødretter. Tørret giver de en dejlig te. Kan også anvendes som stueplante.

Chili

• Chili Plantens frugter har en meget stærk smag. Frugterne anvendes både tørrede og friske som krydderi. Planten med frugter er dekorativ som stueplante.

Citronmelisse

• Bladenes fine citronsmag gør dem velegnede i salater,, til fisk, svinekød, dessert og urtete. Fin i kryddereddike og til potpourri. Bifoderplante.

Bladdild

• Bladene er meget aromatiske og velegnede til grønt drys, til fisk, i supper, tærter, brød og kryddersmør. Frøskærmene kan anvendes til syltning. Så jævnligt sæsonen igennem.

Skærmdild

• Bladene er velegnede som grønt drys, til fisk, i supper, etc. Frøskærmene anvendes bl.a. til syltede asier og agurker og e smukke i dekorationer. Frøene bruges hele eller malede, hvor der ønskes dildsmag.

Estragon russisk

• Anvendes bl.a. i sauce, marinader, kryddersmør, fiskeretter og med kylling og tomat. Indeholder bl.a. A- og C-vitamin.

Fennikel

• Bladene hakkes i salater, over kogte grønsager, i supper og til fisk. Frø bruges i sauce, fiskeretter og brød. Stilke i salater og som grønsag. Knolden som grønsag. Let anisagtig smag.

Hjulkrone

• Blomsterne er spiselige og fine på sildemaden eller i salatskålen. Kan fryses i isterninger til drinks. Unge blade anvendes i salat eller som spinat. Fin bifoderplante. Planten trives nær jordbær og omvendt.

Isop

• Blomsterne egnede i salater. Bladene kan i små mængder anvendes til fed fisk, lammekød, pateer, kødretter og grønsagssuppe. Fin bifoderplante. Plantet nær kål holder den skadelige insekter væk.

Kamille

• Blomsterne , der plukkes før udspring anvendes bl. a. til te. Velegnet til at bade f.eks. betændte øjne med. Antiseptisk.

Blomsterkarse (tallerkensmækker)

• Hele planter er spiselig med en skarp karsesmag. Blomsterne dekorative i salatskålen. Umodne frø kan syltes som kapers. Blade hakkes og bruges til bl.a. æggekage. Rig på C-vitamin.

Brøndkarse

• Anvendes som grønt drys, som salat alene eller i blanding, til supper eller urtesmør. Højt C-vitaminindhold.

Karse

• Anvendes i kimstadiet som grønt drys, i æggesandwich og supper. Har et højt C-vitaminindhold. Opblød frøene natten over før såning i lunkent vand, og smør frøgelemassen ud på vat eller anden fugtig bund. Kan dyrkes i haven, hvor den bliver ca. 50 cm høj.

Kommen

• Bladene anvendes som persille i råkost, salater, supper og saucer. Frø anvendes i ost, brød og til lamme- og fårekød. Roden anvendes som pastinak.

Koriander

• Frø bruges i tomatchutney, ratatouille, pølser og karryretter. I desserter, supper og grøntsagsretter. De nedre blade som persille i orientalske retter og med karry. Frisk rod koges som grøntsag og tilsættes karry.

Krusemynte

• Bladene anvendes til te, gele, sauce og desserter. God til lammekød, med kogevandet til ris og til dip.

Kørvel

• Anvendes til suppe, sauce, grønne dressinger, kryddersmør og som grønt drys på kolde og varme retter. Rig på A- og C-vitamin.

Lavendel

• Blomsterne anvendes i lavendelposer, tørret til dekoration og i parfumeindustrien. Blomsterne anvendes som krydderi i marmelade og dessert og kan kandiseres. Anvendes også til te og lammekød.

Løvstikke

• Smager og dufter som bouillon. Fin i suppe, farsretter og kryddereddiker. Smagen er meget gennemtrængende, så urten bruges med måde.

Malurt

• Malurt anvendes til vin, øl, absint og bjesk. Bladene kan anvendes som krydderi til bl.a. sild og fede retter. Planten har en meget bitter smag. Fin til tørrede buketter.

Merian

• Anvendes hakket i farsretter, salater og saucer og til f.eks. fisk. Urtete. De tørrede humlelignende blomster er kønne i tørrede blomsterarrangementer.

Morgenfrue

• Blomsternes kronblade anvendes som erstatning for safran til ris, fiske- og kødsuppe, flødeost, yoghurt, kryddersmør, omeletter og brød. De unge blade anvendes i salater og stuvninger.

Oregano

• Anvendes i farsretter, på pizza, pasta, tomatretter og saucer. Fin bifoderplante. DE lyserøde blomster kan anvendes til tørrede blomsterdekorationer.

Persille glatbladet

• Meget aromatisk. Velegnet i salater og som grønt drys. Indeholder store mængder karotin, C- og B-vitamin samt mineraler. Spiretiden forkortes ved at sætte frøene i lunkent vand natten over før såning.

Persille ekstra moskruset

• Dekorativt grønt drys på kolde og varme retter. Indeholder store mængder karotin, C- og B-vitamin samt mineraler. Spiretiden forkortes ved at sætte frøene i lunkent vand natten over før såning. Tidlig og meget hårdfør, tåler en del frost.

Persille selleri

• De smukke blade og stængler har mild sellerismag. Dekorative til grøn pynt på mange retter og til ostebordet. Fin i supper.

Portulak

• Bladene anvendes marinerede til salat. Hele planten kan stuves som spinat. Stilkene kan syltes surt eller sødt eller bruges i pickles. Stort indhold af C-vitamin

Purløg

• Blomsterne drysses i salater og oste og har en sød, mild purløgssmag. Bladene anvendes som grønt drys i æggeretter med dild, skinke, etc. Blomsterne kan bruges til tørrede arrangementer.

Kinapurløg

• Smager mildt af hvidløg. Bladene bruges som grønt drys, til farsretter og som almindelig purløg. De hvide blomster kan også spises eller tørres og bruges til blomsterarrangementer.

Rosmarin

• Bladene bruges sparsomt i mange kødretter, især lam og gris, til bagte kartofler, med tomat eller i kryddersmør. Indgår i provencalsk krydderi. Fine i potpourri. Blomsterne kan drysses i salater, kandiseres eller bruges med sukker i desserter.

Solsikke

• Frøene er meget olieholdige. De spises rå, ristede f.eks. drysset i salatskålen og ristede med salt og brød. Spirende frø kan bruges i salater og sandwich, og de friske blomster i knop kan bruges i salat eller tilberedes som artiskok.

Syre

• De unge blade anvendes i salat, suppe og som spinat. Kogevandet skiftes en gang for at mindske den syrlige smag. Bruges som drys i omeletter, fiskeretter, kød og sauce. Rund smagen af med sukker aldrig salt. Saften kan bruges som pletfjerner.

Timian

• Bladene anvendelige som krydderi i supper, kød og fiskeretter. Fortrinlig med tomater og i marinader, sauce og i retter der simrer i vin som fjerkræ, vildt og skaldyr. Planter er en fin bifoderplante. Bladene er fine i potpourri og dekorative i tørrede dekorationer.

Valmue

• Alle frø fra valmuer kan anvendes som birkes. Drysses på og blandes i dejen til brød, kager og kiks. De tørrede frøkapsler er dekorative i dekorationer.