1. Kartoflen, vor bedste grønsag., bør ikke mangle i køkkenhaven. Selv i den mindste have, bør der være plads til et par rækker tidlige kartofler.

2. Brug ikke læggekartofler fra husholdningen, de kan være en kilde til sygdomssmitte, idet kartoffelsygdomme kan overvintre i de levende knolde.

3. Grundlaget for en god, sund avl er, at læggematerialet er meristemformerede, certificerede kartofler.

4. Plantedirektoratet har kontrolleret og godkendt disse kartofler i marken og igen efter sorteringen.

5. En sådan godkendelse garanterer, at marken, hvorfra disse kartofler stammer, har opfyldt betingelser og mindstekrav med hensyn til bl.a. virussygdomme (bladrullesyge, mosaiksyge, m.fl.) og iblanding af fremmed sort.

6. Kartoflen er en levende organisme, som kræver stadig omhu og pleje i både vækstperioden og under opbevaringen. Derfor er der lavet denne dyrkningsvejledning, som kan anbefales at følge.

Forspiring

Det er absolut en forskel, at knoldene er forspirede. Det kan betyde flere ugers forspring i vækstperioden.

Hvornår

Sidst i februar eller første uge i marts. Læggekartoflerne skal først have et varmestød: 15-20 grader i 8-10 dage. Herefter holdes temperaturen på 10-12 grader indtil lægning. Det er vigtigt, at der er lyst ved kartoflerne, idet det giver gode korte og kraftige spirer. Korte farvede spirer sidder bedre fast på knoldene end de lange blege spirer som dannes i mørke.

Hvordan

Kartoflerne sættes tæt sammen i flade æsker eller æggebakker. Den ende, der har flest øjne, vendes opad. Kartoflerne kan også lægges i potter med et lag spagnum, derved dannes der rødder inden udplantningen.

Luftfugtighed

Kartoflerne under forspiring ynder høj luftfugtighed. Hvis luftfugtigheden er for lav, tørrer knoldene ind, med et dårligt resultat til følge. For at undgå dette kan man, en gang imellem, fugte knoldene med en forstøversprøjte. Vigtigt er dog, at kartoflerne ikke må drive af fugt.

Lægning (når ukrudtet spirer)

Læg ikke kartofler i det samme jordstykke år efter år, men hav mindst 3 kartoffelfrie år. Læg ikke kartofler i kold og våd jord, det giver ofte manglende planter og uens fremspiring, samt angreb af andre skadevoldere, f.eks. rodfiltsvamp og sortbenssyge.

Gødningen

Før lægningen gødes med 6 kg f.eks. NPK 23-3-7 pr 100 kvm. Der kan også bruges organisk gødning. Når spirerne viser sig, gives der yderligere 3-4 kg af samme gødning pr. 100 kvm. Herefter gødes normalt ikke.

Overdækning

De kan få nye kartofler meget tidligt, hvis De dækker rækkerne med klar plastic eller fiberdug, straks efter lægningen, og lader planterne vokse op gennem folien (klip selv huller). Klar plastic har dog den ulempe at der meget nemt dannes masser af ukrudt.

Hvor dybt og hvor tæt

Rækkeafstand ca. 50-60 cm. Læggedybde ca. 5-6 cm. jord over knoldene og ca. 25-30 cm. afstand. Mindste afstand ved tidlige kartofler.

Renholdelse

Jorden holdes ren og løs ved forsigtig hakning og kultivering. Hypning foretages ved at trække jord ind over rækken med en rive eller hakke. Første - meget lette - hypning foretages lige efter lægningen. Anden gang når planterne er ca. 20-25 cm. høje. Denne gang rigeligt med jord, så man undgår grønne knolde.

Vanding

Kan som regel vente til spirerne er brudt igennem jordkammen. Den lille top kan klare sig med 15-20 mm. vand om ugen i form af nedbør eller vanding, medens en top på over 30 cm. kan bruge op til 30-45 mm. Afhængig af jordbund, læ og temperatur. Det er vigtigt, at jordens fugtighed vedligeholdes.

Sygdomme

En udbredt plage i haverne er kartoffelålen/kartoffelnematoden. Viser kartoffeludbyttet nedadgående tendens, kan det varmt anbefales, at skifte ud med nogle af de nye resistente kvalitetssorter. En anden udbredt plage er kartoffelskimmel. Det er en svampesygdom, der viser sig på bladene, først som en lille hvidlig belægning, der bliver afløst af brunlige pletter med total nedvisning til følge. Når angrebet frem til knoldene, starter en forrådnelse, der gør knoldene værdiløse.

Optagning

Det anbefales at bruge de tidligt modne sorter straks ved opgravningen. Det er en himmerigs mundfuld, der er let at tilberede som friskopgravede, og så er det på det tidspunkt, hvor priserne normalt er højest. Før optagningen af kartoflerne til opbevaring nedvisnes eller afhugges og fjernes toppen. Dette tjener to formål: 1) Kogefastheden forbedres - 2) Nedsættelse af risikoen for skimmel gennem nedsivning af svampesporer med regnvandet. Efter 14 dages forløb optages kartoflerne i tørt vejr, og tørres så hurtigt som muligt. Kartoflerne må ikke lægge for længe i sollys, der kan bevirke grønfarvning af knoldene. Herefter opbevares kartoflerne på et tørt, køligt og mørkt sted. Det er helt afgørende, at kartoflerne opbevares frostfrit og mørkt og ikke i for varm og tør luft.

Tidlige sorter ( B = brokimmum ) ( N = nematoderesistent )

Minea: B Meget tidlig, hvidkødet og oval. God spisekvalitet ved tidlig optagning. Velegnet til dyrkning under plast eller solfanger. Forspiring belønnes.

Primula: B Tidlig, lysgul kød og langoval. God spisekvalitet. Ved tidlig optagning ret fast i kog.

Revelino: B og N Tidlig, gulkødet og rund. Fast i kog. God spisekvalitet. Stort udbytte i jævn størrelse.

Torva: B og N Ny dansk tidlig kartoffel. Gulkødet. God spisekvalitet og stort udbytte. Ret fast i kog.

Sieglinde: B Middeltidlig, gulkødet, langoval. Middel udbytte. Salatkartoffel. Knoldene skal være fuldt modne og tørre før opbevaring.

Hovedsorter

Bintje: Middeltidlig, gulkødet og langoval. Ret fast til let melet i kog. God spisekvalitet. Mange anvendelsesmuligheder.

Folva: B og N Ny dansk middeltidlig, gulkødet kartoffel. Stort udbytte, ret fast i kog. God spisekvalitet. En sort der ventes meget af.

Hansa: Middeltidlig, gulkødet, oval kartoffel. Middel til stort udbytte. Mange middelstore knolde. Fast i kog. Udmærket salatkartoffel.

Octavia: B og N Middeltidlig, gulkødet og oval kartoffel. Middel til stort udbytte. Mange jævnstore knolde. Fin spisekartoffel. Fast i kog.

Sava: B Middeltidlig, gulkødet og oval kartoffel. Pænt udbytte af mellemstore knolde. Fin spisekartoffel. Fast i kog. God til opbevaring.

Specielle sorter

King Edward: Middeltidlig, hvidkødet, langoval kartoffel. Rødbroget sort. Ringe udkogning. God spisekvalitet. Ret modtagelig for skimmel

Asparges: Middeltidlig, gulkødet, lang og krum kartoffel. Lavt udbytte og knolde i uens størrelse. Modtagelig for skimmel i top og knolde. Meget fin spisekvalitet. Vor mest efterspurgte festkartoffel.