Græsplænen

Dæhnfeldt Universal Græsplæne

Dæhnfeldt universal græsplæne er en alsidig blanding, der trives udmærket i både sol og skygge og på tørre og fugtige steder. Den giver et robust græstæppe, hvor ukrudt har svært ved at få fæste. Slidstyrken er rimelig god, men kan ikke måle sig med Villa Græsplænen.

Universal Græsplænen er sammensat af almindelige græssorter og er derfor prisfordelagtig. Den kan sås om foråret og i forsommeren (samt naturligvis om efteråret) og vil alligevel etablere sig hurtigt.

Anlæg

Forberedelse af arealet

Hvis græsplænen skal anlægges ved et nyopført hus, er det vigtigt at få fjernet byggeaffald og opgravet råjord. Større trærødder skal også væk, da de ellers kan blive årsag til sygdomme i græsplænen. Jordbehandling er vigtig

Pakkestørrelser :

Græs trives kun rigtigt, når det gror i porøs jord. Nedbøren skal kun sive ned i jorden, og græssets rødder skal kunne vokse uhindret i dybden. Hvis der har været kørt med entreprenørmaskiner på arealet, er det nødvendigt at foretage en grubning eller en dybdeharvning. Jorden skal være løs og luftig i to spadestiks dybde.

Planering

En græsplæne skal være jævn og plan - men den behøver ikke være vandret. Tværtimod kan det godt være en fordel, hvis den har et fald væk fra huset. Planering bør foretages i råjorden. Derfor kan det være nødvendigt at grave muldlaget af plænearealet, inden man planerer. Bagefter lægger man mulden tilbage i et jævnt ensartet lag.

Planering af græsplæne

Jordforbedring

Græs kan bedst lide en let, grusblandet jord. Hvis man har en stiv, lerholdig jord i sin have, bør man derfor tilføre den 10 cm grus og fræse det omhyggeligt ind i mulden. Alle jordklumper skal slås i stykker, så vækstlaget er ensartet mindst 25 cm ned. Ellers risikerer man, at græsplænen bliver ujævn i løbet af nogle år, når jorden sætter sig. Det er et stort arbejde, men belønningen viser sig år efter år i form af en sund og problemfri græsplæne. Jorden skal være fast, men ikke komprimeret Når jordforbedringen er udført, river man arealet igennem og fjerner sten, rødder og ukrudt. Herefter kan man køre jorden henover med en meget let gittertromle, så den bliver fast, men stadig er porøs og luftig i dybden. Man kan også gå arealet over med små trippende skridt, der lapper over hinanden. På denne måde får man fjernet bløde pletter og luftlommer i vækstlaget, som ellers hurtigt kan gøre plænen ujævn. Arbejdet skal udføres en dag, hvor jorden er tør. Ellers gør man mere skade end gavn. Nu skal arealet finplaneres. Det gør man lettest ved at trække en lang stige hen over jorden i to reb og derefter udglatte ujævnheder med en rive.

Forberedelse til såning

Inden græsset sås, skal arealet grundgødes, så der er startnæring til de spirende frø. Der skal bruges en almindelig blandingsgødning, f.eks. NPK 16:5:12, Hoechst, Nitrophoska eller TRIM. 3 kg pr 100 kvm vil som regel være passende. Gødningen fordeles jævnt over arealet. Derefter river man den over en sidste gang, så jorden er løs og luftig.

Hvornår skal græsset sås ?

Det bedste såtidspunkt er fra midt i august og frem til midten af september. På denne tid af året er jorden og luften varm, og der kommer normalt en del regn. Det giver græsfrøet fine spirebetingelser. Nogle græsblandinger kan sås om foråret eller tidligt på sommeren. Alt andet lige tager spiringen dog længere tid på grund af den lavere jordtemperatur, og der kommer også ofte en tørkeperiode i maj, som kan give problemer.

Såning

Græsfrø kan sås med hånden eller med en såmaskine. Hvis man vil så med hånden deler man frøet op i fire lige store portioner, som man fordeler jævnt over arealet fra alle fire sider. Hvis man bruger såmaskine, kan man nøjes med at dele frøet i to portioner, som sås på langs og på tværs af arealet. Uanset hvilken metode man foretrækker, skal frøet blandes omhyggeligt igennem, både før man deler det op i portioner, og før man udspreder den opdelte mængde. Når frøet er strøet ud, river man arealet med meget let hånd for at dække frøene med et tyndt jordlag - højst 0.5 cm, eller kører arealet over med en let gittertromle. Hvis man tromler, er det bedre at bruge en gittertromle end en fast tromle. Gittertromlen arbejder græsfrøet ned i øverste lag, men efterlader alligevel jordoverfladen pænt og ensartet uden risiko for skorpedannelser.

Klipning

Den nysåede græsplæne skal klippes første gang, når græsset er 4-6 cm højt. Ved denne første klipning, må man kun fjerne 1-2 cm af bladspidserne. Derefter kan man gradvis sænke klippehøjden. Den etablerede plæne skal klippes første gang i marts eller april måned, naturligvis afhængigt af vejret. Sidste klipning foretages i oktober eller november. Den normale klippehøjde er 3-3.5 cm , og den bør man ikke gå under. Der skal være en vis bladmasse til at skaffe solenergi til græssets vækst. I sommerperioden kan man øge klippehøjden til 4-4.5 cm. Af hensyn til græssets vækst, må man aldrig fjerne mere end en tredjedel af bladlængden ved en enkelt klipning. Der er ingen grund til at fjerne det afklippede græs fra plænen. Det giver en smule næring, og det mindsker vandfordampningen i tørre perioder. Den pæneste klipning får man ved at klippe i tørvejr og ved at ændre klipperetning ved hver klipning.

Klippehøjder

Gødskning

Hvis plænen skal holde sig smuk og slidstærk, skal græsset være i god vækst. Derfor er man nødt til at tilføre plænen gødning. Men det er vigtigt, at man tilfører plænen de rigtige næringsstoffer i de rigtige mængder og på de rigtige tidspunkter. Ikke for meget, for så kan græsset ikke optage næringen, som i stedet vil bidrage til forurening af miljøet. Og ikke for lidt, så græsset udsultes. Græsplænen må kun gødes, når den er tør. Hvis stråene er fugtige, klæber gødningskornene sig fast til dem, og den store koncentration vil medføre svidninger. Hvis græsset er tørt, falder kornene ned i bunden af plænen, hvorfra de opløses gradvist, så gødningen siver ned til rodnettet, når der kommer vand til. Det ideelle er at udsprede gødning på en tør plæne, lige før det begynder at regne. Hvis man ikke kan ramme sådan et tidspunkt, må man vande plænen igennem, efter at gødningen er udstrøet. En græsplæne har brug for kvælstof, fosfor, kalium og magnesium. Det vil den få i de standardgødninger der findes på markedet, f.eks. NPK 16:5:12, Hoechst, Nitrophoska eller TRIM, suppleret med en gang kalksalpeter hen på sommeren.

En gødningsplan for en velplejet græsplæne kan se sådan ud :

Vanding

I Danmark er nedbørsmængden normalt stor nok til at holde en græsplæne i god vækst, men i langvarige tørkeperioder kan det være nødvendigt at vande. Hvor meget en plæne har brug for, afhænger af jordbundsforholdene. På en let sandjord må man vande hyppigere end på lerjord, er kan holde mere vand i sig på grund af sin struktur. For at gøre vandingen så virkningsfuldt som muligt og begrænse vandforbruget bør man vande få gange, men i dybden. Det vil sige, at man bør give 25 mm pr kvm, hver gang man vander. Hvis man kun tilfører nogle få millimeter, gør man mere skade end gavn, fordi jorden så kun bliver fugtig nogle centimeter ned. Græsset danner sit rodnet i denne fugtige zone, og i en virkelig tørkeperiode har det så ingen modstandskraft, fordi rødderne ikke når ned i de dybere vandbærende lag. Den mest effektive vandudnyttelse får man faktisk, hvis man vander, lige efter at det har regnet. Det lyder skørt, men princippet er, at man tilfører den vandmængde, der mangler i at regnen har givet en grundvanding på 25 mm pr kvm. Hvis det altså har regnet 12 mm, så tilfører man yderligere 13 mm. Så vil græsset danne rødder helt nede i 30 cm´s dybde, og plænen vil være modstandsdygtig over for tørke, fordi det veludviklede rodnet har et meget større jordlag at hente vand fra.

Ukrudt

I en nysået plæne vil man altid kunne se en masse af de almindeligste ukrudtsarter spire frem. De kommer fra frø, der bliver bragt frem i jordoverfladen ved jordbearbejdningen Det skal man ikke lade sig gå på af. De fleste arter ukrudt kan ikke tåle klipning, sådan som græsset kan, så når først plænen er blevet klippet et par gange, vil ukrudtet være væk. Der er dog en lille gruppe ukrudtsplanter, der har så lav og udbredt vækst, at de kan trives helt nede under plæneklipperens klippehøjde. De kan luges bort med et ukrudtsjern, eller de kan behandles kemisk. Hvilket ukrudtsmiddel man skal bruge, afhænger af hvilke ukrudtsarter man har i plænen, men i de fleste tilfælde er et hormonmiddel at foretrække. Det skal udsprøjtes tidligt om morgenen, et par dage efter at græsset er blevet klippet. Herefter bør der gå mindst 3 dage, inden man klipper græsset. En nyetableret plæne bør ikke behandles med kemiske ukrudts-midler det første år. Græsset bør under alle omstændigheder være i god vækst, når det behandles. Og så gælder det her som så mange andre steder, at det er bedre at forebygge end at helbrede. Hvis man anlægger en græsplæne med en kvalitetsfrøblanding, og hvis man sørger for rigtig tilførsel af vand og næring samt omhyggelig klipning og pleje i øvrigt, så bliver plænen så tæt og kraftig, at det kun er meget lidt ukrudt, der vil have chancer for at etablere sig.

Mos

Mos er ikke årsagen til, at man har en dårlig plæne. Mos kommer fordi man har en dårlig plæne. Derfor hjælper det heller ikke at bekæmpe mosset - man må finde ud af hvorfor det kommer og så fjerne årsagerne hertil. Som ofte skyldes det at plænen er i dårlig næringsbalance, eller at den ligger i konstant skygge, eller at den hele tiden er fugtig. Der findes forskellige kemiske midler imod mos, men det eneste der giver en holdbar løsning, er at sørge for, at plænen er sund og i god vækst. Så kan mosset ikke gro.

Plænen skal rives

I løbet af et år samler der sig meget affald på græsplænen. Det fjerner man ved at rive græsplænen igennem med jævne mellemrum. Om foråret er rivning også godt for græssets vækst, fordi de visne skud rives af, så der kommer lys og luft til græsset. Om efteråret er det især de nedfaldne blade, man skal sørge for at få væk.

Kantklipning

Det pynter gevaldigt på græsplænen, hvis man jævnligt klipper kanterne. Man kan grave strimler af plastic eller tagpap ned langs kanterne, og på den måde i nogen grad hindre udløbere i at brede sig ind i bede og busketter. Den mest effektive måde at ordne plænens kanter på, er dog at stikke den af med en spade, der har fået et par strøg med en fil, så den er skarp.

Eftersåning

Trods al omhu ved såning og vedligeholdelse kan man komme ud for nedslidte pletter i plænen Man kan udbedre skaderne ved at løsne jorden i de bare pletter med en grevegreb, og så rive jorden, så der er ca. 1 cm løs muld øverst. Heri eftersås med den samme blanding, som man har brugt til plænen i øvrigt. Inden man eftersår, bør man overveje, hvorfor græsset slides ekstra meget på det sted. Måske er der så et trafik, at det vil være mere holdbart at ligge et par fliser eller trædesten.

Topdressing

For at holde plænen plan og forbedre græssets vækst kan man give en gang topdressing. Det vil sige at man spreder et tyndt lag grus ( evt. blandet med lidt spagnum ) ud over plænen. Laget må højst være på 0.5 cm.

Pleje

Når en græsplæne først er etableret, stiller den beskedne krav til pasning. Men der er nogle regler, man bør følge, hvis man vil være sikker på at bevare plænen smuk og slidstærk.

Jordbær Kartoffeldyrkning Mere om kartofler
Grønsagsfrø Såtider for grønsager Månens indflydelse
Krydderurter, artikel Hvidløg Lavendel(-hæk)
Bambus Græsplænen Svampeturen
Vanding Økologi i haven Miljøplanter
Sommerblomster Blomster i krukker Oldenborrens livscyklus
Litteratur Højbede Gødningsplan
Plantesygdomme Hæk Tips om afskårne blomster
Skvalderkål