Grønsagsfrø

De allerfleste grønsager formeres ved frø, og frøkvaliteten har derfor overordentlig stor betydning. Intet er mere irriterende og skuffende end manglende spiring, der får konsekvenser for resten af sommeren. Derfor bør man kende noget til den frøkvalitet, man i vore dage kan købe til grønsagshaven.

Statsanerkendelse:

Statsanerkendelse fremkommer efter forsøgsdyrkning ved Institut for Grønsagsdyrkning. Frø der der anerkendt, får betegnelsen S-96, hvilket betyder, at den pågældende sort er anerkendt dette år. Ledende frøfirmaer foretrækker naturligvis anerkendte sorter, og dette sikrer forbrugerne gode sorter og godt grøntsagsfrø i Danmark. Dog skal det bemærkes, at der kan købes billigt frø, som ikke altid er anerkendte sorter, men jeg vil fraråde at man sparer her. Kun de bedste sorter er gode nok til den lille grønsagshave. Indenfor de enkelte grønsager har man forskellige typer. Der kan være sorter til tidlig dyrkning, til sen dyrkning og sorter med kort udviklingstid og med lang udviklingstid, osv. Visse sorter er modstandsdygtige mod sygdomme, og man skal være opmærksom på dette, når man køber frø, eller når man planlægger grønsagsdyrkningen.

F1 sorter:

De sorter, man kan købe af grønsager, er alle fremkommet efter lang tids forædlingsarbejde. Ved valg af forældreplanter med forskellige egenskaber, kan man fremelske nye med egenskaber fra begge forældreplanter. Efter krydsning gøres sådanne sorter frøkonstante ved indavl. Derefter foretages udvalg, og man kalder produktet for krydsningshybrider, eller slet og ret hybrider. Det har vist sig, at to stærkt indavlede stammer eller sorter, der krydses indbyrdes, giver særligt værdifuldt afkom i 1. generation med betydelig større vækstkraft og større modstandsdygtighed overfor sygdomme end almindelige hybrider. Dette fænomen kaldes heterosiseffekt, krydsningseffekt eller krydsningsfrodighed, og det har i de sidste 25-30 år fået stor betydning i forædlingsarbejdet indenfor grønsager. Frø der fremkommer på denne måde kaldes F1 frø, og betegnelsen kommer fra det græske Filius, der betyder søn, altså 1.generation efter en bestemt krydsning. Man kan ikke avle frø fra disse F1 sorter med de samme fremragende egenskaber, som tilfældet er med 1.generation. Frøfirmaerne må derfor til stadighed foretage en bestemt krydsning mellem de indavlede planter for at frembringe F1 frø. Det er arbejdskrævende og grunden til at disse frø er væsentlig dyrere end almindeligt frø. Ikke desto mindre vil jeg anbefale at man altid bruger F1 frø, hvis dette findes. Det giver større udbytte og færre sygdomsproblemer hos planterne, og den samlede udgift til frø er under alle omstændigheder lille.

Pillefrø (pilleret frø)

I mange grønsagskulturer er arbejdet med at udtynde planter efter spiring ret omfattende - især for de grønsager med små frø. Derfor er der udviklet en metode, hvorved det er muligt at lægge en kappe af organisk materiale omkring hvert enkelt frø, så det fremtræder som en rund pille. Derved er der skabt mulighed for at lægge 1 frø ad gangen. Et lille udvalg af de mest gængse grønsagstyper kan købes som disse pillefrø. Når pillefrøet er sået, vil fugtigheden i jorden snart få kappen omkring frøet til at revne, så frøet kan spire. For at denne proces kan finde sted, skal jorden være tilpas fugtig og findelt. Pillefrø er nemme at så, og man kan klare sig med færre frø til en enkelt kultur, men det er helt nødvendigt med konstant fugtighed og påpasselighed, hvis det skal lykkes godt. Da pillefrø er dyrere i brug, skal man ikke satse voldsomt på dem, før man kender teknikken og behersker den.

Frøbånd

Frøbånd er en anden måde at udså frø på. Metoden består i, at frøfirmaet har anbragt frøene med den rigtige afstand mellem 2 strimler tyndt papir. Papiret hæmmer ikke spiringen, og det forsvinder ved forrådning i jorden efter nogle uger, uden at efterlade spor. Frøbåndet lægges i en sædvanlig rille og dækkes med jord, som trykkes let fast. Før eller efter nedlægningen, skal sårillen vandes. Derefter skal der vandes som efter almindelig såning. Frøbånd er en udemærket løsning i det små, men generelt er metoden kortbar. Frøbånd skal man derfor ikke bruge i store mængder, men fortrinsvis i de små grønsagshaver.

Jordbær Kartoffeldyrkning Mere om kartofler
Grønsagsfrø Såtider for grønsager Månens indflydelse
Krydderurter, artikel Hvidløg Lavendel(-hæk)
Bambus Græsplænen Svampeturen
Vanding Økologi i haven Miljøplanter
Sommerblomster Blomster i krukker Oldenborrens livscyklus
Litteratur Højbede Gødningsplan
Plantesygdomme Hæk Tips om afskårne blomster
Skvalderkål