Gødningsplan

Af havebrugskonsulent Nils Sandberg

Næringsstoffer:

Ved næringsstoffer forstår man de grundstoffer, der er nødvendige for planternes vækst, og der skelnes imellem to forskellige grupper af disse: makronæringsstoffer og mikronæringsstoffer.

Makronæringsstofferne er de grundstoffer planterne optager i størst mængde og en del af disse, især kvælstof, fosfor, kalium og magnesium må tilføres jævnligt. Andre makronæringsstoffer er ilt, brint og kulstof, som planterne optager henholdsvis fra vandingsvandet og atmosfæren.

Kalcium er ligeledes et næringsstof men også et vigtigt middel til ændring af jordens reaktionstal i basisk retning. Svovl, klor, silicium og natrium er andre makronæringsstoffer som alle findes i planterne i større eller mindre mængder, uden at deres nødvendighed er fastslået, og specielt klorid kan ved ophobning i voksemedier forårsage rodsvidninger.

Mikronæringsstofferne er de grundstoffer som kan optages i små mængder af planterne, og de vigtigste er jern, mangan, kobber, bor, zink og molybdæn.

Til trods for planternes ringe optagelse af disse grundstoffer er det en betingelse, at de er til rådighed, og tilligemed fluor, kobolt og jod, som planterne optager uden påviselig virkning, er mikronæringsstofferne af betydning for dyr og mennesker som lever af planterne.

 

Gødningsstoffer:

Ved gødningsstoffer forstår man de midler, der i praksis tilføres for at gavne plantevæksten, dvs. kemiske forbindelser af de omtalte næringsstoffer.

De anvendte gødningsstoffer kan opdeles i henholdsvis organiske og uorganiske, hvoraf de førstnævnte oftest er baseret på hestegødning, hønsegødning, horn- og fjermel, og de sidstnævnte er industrielt fremstillet på basis af naturligt fremkommende råstoffer.

 

Opløselighed:

Næringsstofferne i de kemiske forbindelser kan være letopløselige, tungtopløselige eller uopløselige i vand.

Letopløselige forbindelser afgiver hurtigt næring til planterne, men de vil også let kunne udvaskes af jorden såfremt kolloidindholdet er for ringe. Jordens kolloider, de fine småpartikler i jorden, har evne til at binde næringsstoffer som opløst i jordvandet har positive ioner, f.eks. kalium og magnesium, hvoraf de igen er lettilgængelige for planterne.

Sandjord har et ringe kolloidindhold, medens lerjord og humusjord har større indhold og dermed bedre ionbytteevne.

Tungtopløselige forbindelser afgiver næringsstofferne langsomt, da kun ganske små mængder heraf er opløst i næringsvæsken, og uopløselige forbindelser er uden interesse i næringsmæssig henseende. Om man vælger organiske eller uorganiske flersidige eller ensidige gødninger er naturligvis afhængig af behovet, og hvor ofte man har tid til at gøde, men det kan generelt siges, at organiske gødninger kan tilføres med mere langsigtet virkning end de uorganiske, idet organiske gødninger kan tilføres i betydelig større mængde pr. gang uden risiko for rodsvidninger.

Hvor det drejer sig om planter der skal give høstudbytte, vil en grundgødskning med organisk gødning sikre, at der ikke opstår decideret gødningsmangel med reduceret frugtsætning og udvikling til følge.

 

Det er vigtigt at kende de enkelte gødningers sammensætning, hvilket altid fremgår af emballagen.

I forbindelse med en gødnings type, f.eks. NPK-gødning, vil altid være tilføjet tal, i dette tilfælde 23-3-7, hvilket fortæller køberen, at dette produkt indeholder 23% kvælstof , 3% fosfor , 7% kalium.

Andre typer end NPK-gødning er havegødning, hønsegødning og væksthusgødning, og ligeledes efter disse typebetegnelser vil der med tal være angivet procentindholdet af kvælstof(N) , fosfor(P) , kalium(K) og ALTID i denne rækkefølge.

 

Specialgødninger:

Det er vigtigt at fastslå at indholdet i en pose altid er kvalitetsmæssigt bestemt af typebetegnelsen, og det er således ikke en farvestrålende karton til en høj pris der gør planterne sundere.

Hvis man ser på sammensætningerne af mange specialgødninger til f.eks. roser, vil man finde de mest forskellige forhold mellem kvælstof og kalium indholdet, da roser, rododendron og især nåletræer ikke er særligt følsomme, overlever de naturligvis i bedste velgående.

Jordbær Kartoffeldyrkning Mere om kartofler
Grønsagsfrø Såtider for grønsager Månens indflydelse
Krydderurter, artikel Hvidløg Lavendel(-hæk)
Bambus Græsplænen Svampeturen
Vanding Økologi i haven Miljøplanter
Sommerblomster Blomster i krukker Oldenborrens livscyklus
Litteratur Højbede Gødningsplan
Plantesygdomme Hæk Tips om afskårne blomster
Skvalderkål